sildebensskrivebord
1
2
3
4
5
6
sildebensskrivebord
1

Håndbyggede sildebensborde som spisebord, skrivebord eller sofabord

2

Kantlister af massiv egetræ for øget holdbarhed

3

Markedets bedste sildebensparket på birkefiner af møbelkvalitet

4

Stort udvalg af håndbyggede understel og prefab ben

5

Hvert bord bliver bygget på mål udfra kundeønske

6

Mulighed for udtræk og tillægsplader

Håndbyggede sildebensborde

Vi bygger sildebensborde efter dine specifikke ønsker. Du kan selv bestemme højde, længde, bredde, træsort, type af ben og overfladebehandling. Vi rådgiver dig i processen, så valgene bliver nemme.

Alt bliver bygget i hånden, vi bruger en møbelkvalitets birkekrydsfiner som bund, her ligger vi parket af højeste kvalitet i sildebensmønster. Uden om sildebensmønsteret ligger vi en ramme, af massivt træ, der visuelt rammer bordet ind. Rammen giver samtidig en robust og slidstærk bordkant, der kan holde til dagligt brug.

Vores sildebensborde bliver fremstillet med et sort antal egenartede træstave, hvor hver stav har sit eget særpræg. Det betyder at ikke to borde er ens. Et sildebensbord tilføjer derfor noget helt særligt til det rum det bliver placeret i.

Så sildebensbordpladen har noget at hvile på, tilbyder vi et stort udvalg af både træ- og metalbordben, og vi kan også bygge et understel af massivt træ til sildebensbordtoppen.

Sildebensborde efter mål

Vi er fleksible i størrelsen, så du kan få et bord i præcis den størrelse der passer ind hos dig. Vi kan lave borde i alle længder på vores værksted.

Har du brug for et bord der er større end hvad der kan komme ind af døren, kan vi bygge på stedet, eller lave flere borde der kan samles sammen til ét.

Vi laver sildebensbordene som spiseborde, skriveborde og som sofaborde, både firkantede, runde og andre organiske former.

Sildebensbord med 3 forskellige fletstole

Tillægsplader og udtræk

Vi kan bygge sildebensborde med tillægsplader i enderne, eller midten af bordet. Vælger du tillægsplade i midten af bordet, kan tillægspladen gennems væk på undersiden når den ikke er i brug.

Vi laver udtrækspladerne samtidig med bordet, og fortsætter sildebensmønsteret ud på tillægspladerne.

Mekanismer til at bære og fastgøre ekstrapladerne, ligger skjult på undersiden af bordpladen. Det efterlader et visuelt rent udtrykt, men sikrer en tæt og nem sammenkobling.

Bordben og bordunderstel

For at sikre dig at dit nye sildebensbord falder godt ind med din boligindretning, har vi et større udvalg af gode pulverlakerede metalben, messingunderstel og træben. Vi kan også bygge ben ud fra dine specifikke ønsker, af f.eks. ovntørret egetræ.

Ønsker du have et sildebensbord der skiller sig ud, eller har du brug for tillægsplader, anbefaler vi et håndbygget understel under sildebensbordet. Vi bygger vores stel fra bunden, så de passer til bordpladen og evt. udtræk.

Se vores udvalg af bordben og understel her (pdf).

Rundt sildebensbord

Træsorter

Vi bygger størstedelen af vores sildebensborde med egetræsparket. Eg er slidtstærkt, strukturen og kuløren i eg er ofte livlig og dekorativ. Derfor egner det sig godt til møbler. Egen tager godt imod bejdseolier, så der er mulighed for mange variationer.

Vi kan også tilbyde andre træsorter og variationer, så som valnød, jatoba og røget eg. Alle træsorter er ovntørret parket, og egner sig derfor rigtig godt til at stå indenfor. Vi bruger kun FSC-mærket træ, hvilket betyder, at det kommer fra skove, der dyrkes på bæredygtig vis.

Overfladebehandling og vedligeholdelse

Vi slutter gerne vores borde af med hårdvoksolie, der får træets struktur til at poppe og efterlader en næsten vedligeholdelsesfri overflade. Hårvoksolien er et 100% naturligt produkt uden kemikalier. Hårdvoksolien efterlader en overflade som er nem at tørre spildte væsker op fra. Er du til et mere lyst udtryk, kan vi sæbebehandle. Vi tilbyder også en eboniseringsprocess som efterlader bordet helt sort, enten mat, eller spejlpoleret.

Vedligeholdelsen afhænger af slutbehandlingen. Ens for dem alle er at vi har med træ at gøre, og man derfor skal påregne at behandle bordet en gang årligt. Efter mange års brug kan man evt. slibe bordet ned og give behandling på ny. Det hjælper vi gerne med.

Sort sildebensbord

Modtag et uforpligtende tilbud på sildebensbord

Udfyld så godt du kan, udelad blot de felter du er i tvivl om. Vi vender tilbage med prisestimat og mulig leveringsdato.

Fortrækker du mundtlig kommunikation, kan vi fanges på 61708718.

This contact form is deactivated because you refused to accept Google reCaptcha service which is necessary to validate any messages sent by the form.

Et udpluk af sildebensborde vi har bygget

Y-stel spisebord
Spisebord med kobberdetalje
Udtræksmekanisme