Egetræsgarderobe med linoleumsfronter

Dette snedkerbygget garderobeskab fuldender nu entreen hos familien i nordvest (Københavns nye liebhaver kvarter). Mine kunder er her gået efter et klassisk udtryk og får udnytter pladsen på bedste vis med dette indbygget garderobeskab med masser af underspillede detaljer.

Ud over skabene i egetræ med linoleumsfronter, har vi til entreen bygget en lille bænk i egetræ og et stort pegboard til at hænge overtøjet på.

Varmt egetræ

Bag de blå linoleumsfronter gemmer sig et varmt egetræsskab, med hylder, fingersamlede skuffer og specialbyggede bøjlestænger. Alt sammen nøje planlagt ud fra familiens behov for opbevaring.

Den lille bænk er bygget på mål, så den passer perfekt mellem to døre. Man kan f.eks. sidde på den, hvis man vil.

Messinghåndtag og bøjlestænger

Alle håndtag er håndbygget af massiv messing, monteret med gamle ligkavede messingskruer. Bøjlestænger af rundstok med messing ophæng, der matcher håndtagene.

Kvalitetsbeslag og stærke udtræksskinner

Vi har brugt hængsler fra tyske Hettich, som er stærke og holder i mange år. Derudover har de den funktion at de kan åbne helt op til 135 grader, så lågerne ikke er i vejen når man trækker skufferne ud. Skuffeudtrækket er fra tyske Blum. Så er vi sikker på de løber gnidningsfrit i mange år og kan holde til selv de største sko.

Drømmer du om en custum made garderobe eller anden indbygningsløsning?

Vi kan bygge efter dit behov og budget, så tøv ikke med at kontakte os for et tilbud. Vi rådgiver om træsorter, design og de æstetiske og praktiske løsninger.

This contact form is deactivated because you refused to accept Google reCaptcha service which is necessary to validate any messages sent by the form.

Det fulde overblik

Inden vi går i gang med sådan en opgave. Sørger vi for at måle nøjagtigt op, og tegne en 3D tegning som vi kan bruge i planlægningen med vores kunder. Det er en god måde at visualisere et projekt på, og det er med til at sikre at tingene passer ind når vi kommer og montere.

Pegboard og bænk

Pegboardet er bygget af en birkefiner plade med egetræsfiner hvori der er cnc fræset huller med fast mellemrum til rundstokke. Pegsne’ kan placeres efter behov, så både de store og de små i husstanden kan nå deres overtøj. Der er også mulighed for at ligge en plade hen over to af pegsne og på den måde lave en lille hylde.