Spisebord med kobber detaljer

sildebensbord med kobberstav afrundede hjørner understel til bord bordben bordben detaljer cirkel kaffe cedar wiew cr.

Spisebord med kobber detaljer og håndbygget understel. Et meget personligt spisebord til Søren som ingen andre på fyn kan hamle op med. Vi har udviklet dette nye understel der er bygget af den fineste egetræ som man kun kan få fingre i hvis man skruer charmen helt i top på savværket. Understellet er let i udtrykket men solidt og stærk. Bordpladen er med sildeben, hvor vi med hjælp fra Simon har skiftet en enkelt sildebensparket stav ud med en plade kobber som kun bliver flottere med tiden.

Håndbygget sildebensbord med udtræk

Vi har stillet et af forårets sildebensborde om i københavn mest rustikke og autetiske baggårde. Bordpladen er lavet med den fineste parket, af sorten hvid eg. Rundt om bordpladen løber der en ramme af solidt egetræ, der skaber en slidstærk kant og visuelt rammer bordpladen ind. Bordpladen er delt i midten, hvor den har en ekstra tynd kant, for ikke at bryde mønsteret. Når åbner bordet op i midten kommer ekstrapladen til syne, som ellers ligger og gennem sig under bordpladen.

Krydsbenene giver god plads under bordet, så der er plads til både stole og menneskeben. Bordbenene er håndbygget af massiv egetræ, og har ligesom resten af bordet fået Junckers Rustik Bordpladeolie. Olien beskytter mod daglig slidtage og fremhæver alt det spændende der sker med åre strukturen i træet.

Bordet måler 180 x 90 cm, og med ekstrapladen isat 240 x 90 cm.  Det giver god plads til 10 mennesker.

Læs mere om sildebensborde her.

Sort sildebensbord

Sort sildebensbord til kontor på Kongens Nytorv. I alt 4 meter bord til frokoststuen. Bordet kan deles i midten og vupti der er to borde á 90 x 200 cm. Bordet har gennemgået vores dybtegående eboniseringsproces, med jernvitrol, eksotisk te og Junckers sorte bordpladeolie. Herigennem har vi opnået en dyb matsort farve, som samtidig fremhæver træets naturlige åregange. På hvert bord har vi afsluttet sildebensparketten med en hårdtræsramme, også af egetræ, der visuelt rammer bordet ind. Det giver samtidig en robust og slidstærk bordkant, der kan holde til dagligt brug. Når bordene skal samles foregår det via den skjulte mekanisme der ligger på undersiden, og sikre en tæt og nem sammeslutning men efterlader et visuelt rent udtrykt.

Læs mere om sildebensbord.

Sort Spisebord med sildebensmønster i egetræ med krydsben

sort spisebord på amager sort bord med sildebensparket sort sildebensparketbord sort spisebord med sildebensmønster sort spisbord

Mange folk fra Amager har igennem tiden spurgt mig “hvordan gør du?” – til det svarer jeg altid med de samme 3 ord: “jeg gør mig bare umage og bruger den tid der skal til , og så udvælger jeg noget lækkert træ, som jeg så arbejder med, og hvis det går galt, må jeg begynde forfra, men det sker sjældent, så det er der ikke rigtig nogen grund til, medmindre jeg ikke er helt tilfreds, så er det selvfølgelig noget andet, men det er jeg som oftest“ – så nu behøver i ikke spørge mere om dét.

Spisebord, sildebensparket, eboniseret, flamberet, olieret, vokset, poleret og masseret. Med sorte krydsben, pulverlakeret metal. 250cm x 90cm.

Jeg bygger borde efter bestilling, så du kan bestille et sort spisebord i lige de mål du ønsker – det behøver ikke engang være sort. Du kan vælge mellem alle træsorter i verden, egetræ og valnød er mine egne favoritter. Jeg kan sætte metal eller træben på, eller hvis det skal være ordentligt vildt kan jeg bygge et stel til bordet, det er fedt og alle er ellevilde med det.

Tjek flere sildebensparketborde, og læs om træsorter, leveringstid og alt mulig andet.

Langbord med skjult udtræk og runde ben

Silbensbord og y stol

udtræksmekanisme

Langbord med runde benPerfekt til et afsnit af hammerslag, eller måske kender du typen, helt sikkert noget på DR om god stil, med underlægningsmusik fra jazz genren.

Langbord med udtræk i begge ender. Bordplade med sildebensmøsnter, af egeparket på birkekrydsfiner i møbelkvalitet. Bordbenene er drejet i bøgetræ. Under bordpladen skjuler sig udtræk så bordet kan udvide sig fra 2 til 3 meter i længden. Bordet forbliver hele tiden 90 centimeter bredt. Spisebordet er overfladebehandlet med mange lag olie.

Håndbygget i København nordvest, efter mål og ønsker. Så det passer ind i Peter og kæresten’s lækre lyse lejlighed på Østerbro, i fint selskab med Hans Wegner, Arne Jacobsen og Charles & Ray Eames.

Tjek mine andre sildebensborde og se de forskellig variationer.

Spisebord nr. 5 (med sildebensmønster i egetræ)

spisestue med spisebord sildebensbord med y stol og lammeskind spisebord med håndbygget understel spisebord med udtræk sildebensbord med udtræk sildebensbord

Sildebensbord udført i egetræsparket med stel af massivt egetræ. Bordpladen er samlet af sildeparket, og har udtræksplader i begge ender hvor sildeparket mønsteret fortsætter.  Bordet måler 2m x 90cm og bliver 3m med begge udtræksplader monteret. Afsluttet med en vedligeholdelsevenlig oliebehandling.

Håndbygget i København nordvest af 100% genbrugstræ, efter mål, til Alice og Olivers nye lejlighed på Amager Strand.

Tjek min side om sildebensbord, for flere borde og variationer.